KST-Hest.dk

Om mig



Jeg er født i 1971, opvokset i Mørkhøj på Sjælland. Jeg har altid været vild med at have dyr omkring mig og jeg elsker at være ude i naturen og nyde friheden – især på hesteryg.

Som ung har jeg haft egen pony og hest men inden da passede og red jeg hestene i fritidsklubben.

I mange år har jeg beskæftiget mig med den alternative verden og spiritualitet indenfor mange forskellige områder alt efter min personlige udvikling, men i særdeleshed healing - som ligger helt naturligt for mig - og som altid har været af stor betydning.

Jeg har mange års teoretisk og praktisk erfaring med såvel healing af dyr som mennesker.

Jeg har udviklet mig igennem forskellige uddannelser og kurser, som jeg har praktiseret i Danmark samt England - med fokus på healing, kranio-sakral behandling, hestemassage samt telepati og clairvoyance.

Da jeg var i starten af 30’erne, uddannede jeg mig til hestemassør og fik et helt anderledes og nyt indblik i hestenes forunderlige verden.

I 2007 uddannede jeg mig som clairvoyant hos Maya Fridan, og herefter begyndte jeg at tilbyde clairvoyance og telepati til dyr og mennesker.

I 2015 fik jeg kendskab til kranio-sakral behandling, og i 2020 uddannede jeg mig som kranio-sakral terapeut til heste.

MIN MISSION


Min mission er ganske enkel:

At hjælpe heste og hesteejere til et bedre samarbejde. Især er jeg opsat på at behandle hestene så de får den absolut bedst mulige bevægelsesfrihed.
Ingen af mine behandlinger er ens.

     

Jeg tilpasser mine behandlinger til det enkelte dyr og dyrets behov.

      

Jeg arbejder altid på hestens premisser, og jeg har en helt speciel kontakt med hestene under de forskellige behandlinger.
Min indfølingsevne hjælper mig til at  mærke og observere hestenes forskellige behov.